-
Business-overblik: Tidligere dansk stjernes firma tjener millioner
ソース: BDK Finans / 14 6 2024 01:36:44 America/New_York
Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik. Som altid har vi været tidligt oppe for at finde dagens vigtigste historier fra erhvervslivet. I dag skal vi blandt andet forbi: Tiktoks chef forsvarer anklager i sjældent interview Ekspert efterspørger bedre mulighed for danske bankkunder Novo Nordisk brager op på international brandliste Men først skal blikket vendes mod den tidligere fodboldstjerne Daniel Agger, som tjener millioner på sit firma. God læselyst! Dagens hovedhistorie Den tidligere fodboldspiller på blandt andet det danske landshold, Liverpool F.C og Brøndby IF, Daniel Agger, leverer et overskud på 7,9 millioner med sit firma Kloagger. Det skriver Børsen. Det er dermed niende år i træk, at slamsugerselskabet, som er stiftet af Daniel Agger og hans bror, Marco Agger, leverer overskud. Det viser virksomhedens seneste regnskab, som netop er offentliggjort. Den pensionerede fodboldspiller solgte aktiemajoriteten til servicegiganten Recover i 2022, men er stadig aktiv som medejer af virksomheden i dag med em aktiepost på mellem 10 og 15 procent. I regnskabet skriver virksomheden, at den anser årets resultat som værende tilfredsstillende. I regnskabet fremgår det desuden, at Kloagger har været involveret i en retssag, hvor selskabet er dømt i byretten til at betale en erstatning til en tidligere kunde. Selskabet har anket sagen til Østre Landsret. Det skriver andre medier om 1. Tiktoks europæiske chef for politik om børnesikkerhed afviser anklager i interview Det kinesiske sociale medie TikTok har flere gange været under massiv kritik. Flere forskere har blandt andet peget på, at Kina kører et våben mod vesten i stilling med platformen ved at vise vestlige forbrugere underholdende indhold, mens kinesere får vist læringsindhold. Derfor frygter forskere, at TikTok forsøger, at gøre Vesten dummere. Nu stiller Tiktoks europæiske chef for politik om børnesikkerhed, Chloe Setter, op til interview i Børsen for at svare på kritikken. »De påstande afviser jeg. En af tingene, jeg ikke har nævnt, er, at vi laver et nyt feed til yngre brugere med indhold, som er meget orienteret mod at lære i en række europæiske lande«. 2. Professor efterlyser bedre alternativer til danske bankkunder Danskerne har i længere tid protesteret mod negative renter. Det vil sige, at man skal betale bankerne for at have penge stående. Men bankkunderne gør selv meget lidt for at få en højere rente på deres indlån, og derfor har bankerne næsten frit slag, hvis de vil fjerne renten helt på eksempelvis lønkonti. Sådan lyder opråbet fra Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School, der efterlyser bedre alternativer til forbrugerne. Det skriver Finans. 3. Varemærke værdien for Novo Nordisk brager op på liste, mens LEGO stadig har Danmarks mest værdifulde brand Medicinalgiganten Novo Nordisk er så småt ved at hale ind på LEGO, som det selskab med Danmarks mest værdifulde varemærke. Det skriver Finans. Det viser en opgørelse fra konsulentvirksomheden Brand Finance, der hvert år tester værdien af verdens 5000 største virksomheders varemærker. Novo Nordisk har hævet deres brandværdi med 59 procent siden sidste år til 35,4 milliarder. Der er dog stadig lidt vej op til LEGO, som på niende år i træk er Danmarks mest værdifulde varemærke på 55,2 milliarder. Det skriver vi om 1. FCK vil sætte kvindefodbold på lystavlen med tocifret millionbeløb – kun spillerne mangler: »Det bliver stort« FC København har landet en historisk sponsoraftale med Adidas, Carlsberg og tøjmærket Planet Nusa, som sender klubben ind i et eksklusivt selskab. Det er appelsinen i turbanen, der skal gøre kvindefodbold populær, lyder det. Læs historien her. 2. Bank solgte tomme byggegrunde til rocker Tidligere på ugen blev seks personer med forbindelse til det firma, Ringkjøbing Landbobank har handlet med, anholdt. Banken har ikke kendt til rockerrelationer, lyder det. Læs historien her. 3. Investeringsguru ser tårnhøjt kurspotentiale i Tesla-aktien Investeringsguruen Cathie Wood har tidligere været på banen med voldsomme kursmål på Tesla-aktien. Nu har hun igen præsenteret opsigtsvækkende forventninger til aktien. Læs hele historien her. Det skal du også læse Stort milliontab i København ZOO: Tre chefer fyret Problemerne tårner sig op i København ZOO, der er en af landets største kulturinstitutioner. En stor gruppe ansatte har klaget over direktør Pernille Mehl, og nu viser et nyt regnskab, at dyreparken sidste år havde et kæmpe underskud. Det kostede for nylig flere chefer jobbet. Læs hele historien af erhvervsjournalist på Berlingske Nicolaj Vorre her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser torsdag: Dow Jones: -0,17 procent S&P 500 0,23 procent Nasdaq 0,34 procent Asien – indeks tirsdag klokken 07.00: Japan Nikkei: + 0,29 procent Hongkong Hang Seng: + 0,67 procent Kina CSI Shanghai: – 0,37 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-tidligere-dansk-stjernes-firma-tjener-millioner